Main menu:
Påskens gudstjenester i Lysabild-Kegnæs Skærtorsdag 9. april Der er højmesse i Lysabild kl. 11.00 og aftengudstjeneste på Kegnæs kl. 19.00. Vi fejrer nadverens indstiftelse og ligesom de forrige år indbyder vi til fællesspisning i Forpagterboligen ved Kegnæs Præstegård kl. 18.00. Forbilledet er oldkirkens fælles agapé-måltid, et kærlighedsmåltid, som gik forud for takkegudstjenesten. Idéen er, at vi hver især medbringer vores bidrag til et fælles bord og vi spiser sammen, inden vi går op i kirken og holder takkegudstjeneste. Vi håber, at mange vil komme og deltage fra begge sogne. Langfredag 10. april Der er fælles liturgisk musikgudstjeneste for begge sogne i Kegnæs Kirke kl. 15.00 med salmer og læsninger fra lidelseshistorien, som det bliver fortalt i Markusevangeliet. Påskedag 12. april Fromesse på Kegnæs kl. 09.30 Der er højmesse i Lysabild kl. 11.00. Det er en fest- og musikgudstjeneste. Vi har gennem 10 år opført solokantater i forbindelse med Påskegudstjenesten i Lysabild – altså kirkemusik for en vokalsolist akkompagneret af et lille instrumentalensemble. Sidste år opførte vi en sonate af Buxtehude for to violiner, viola da gamba og cembalo, komponeret til gudstjenesterne i Marienkirche i Lübeck. I denne påske har vi desværre måttet begrænse os pga. pålagte besparelser. Men snydt bliver vi ikke. Inge og Karsten Munk spiller musik af de to barokkomponister G. Ph. Telemann og G.F. Händel for violin og cembalo. 2. påskedag 13. april Vi afholder guldkonfirmation i begge kirker. I Lysabild bliver det kl. 09,30 og på Kegnæs kl. 11.00. I 1970 konfirmerede pastor Hans Ivar Madsen palmesøndag den 22. marts 2 drenge og 10 piger. I Lysabild blev samme dag 10 drenge og 14 piger konfirmeret af pastor Søren Fransen. Det bliver spændende at se, hvor mange det kan lykkes at samle til 50-årsjubilæet. | Fælles foredragsaften for Tandslet, Lysabild og Kegnæs sogne med professor i kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Tirsdag den 21. april kl. 19.30 i Multisalen på Lysabild Skole Den kirkelige genforening i 1920 - Den nordslesvigske kirkes integration i den danske folkekirke. Martin Schwarz Lausten, dr. theol., professor i kirkehistorie, vil med sit foredrag fortælle os om, at blandt de mange politiske og kulturelle problemer, som skulle løses ved Sønderjyllands indlemmelse i Danmark i 1920, var de kirkelige bemærkelsesværdige. Kunne de tysk uddannede præster bare fortsætte som danske? Det klarede man på en direkte og dramatisk måde. Afstemninger og ”genopdragelseskursus”. Dertil kom, at kirkestyret, gudstjenester, kirkeliv, salmesang, møder og andet skulle tilpasses Folkekirken. Følgerne spores endnu. Foredragsholderens morfar Martin Schwarz var tysk præst i Burkal ved Tønder før 1920 og dansk præst i folkekirken samme sted efter 1920. Hans skæbne inddrages i foredraget. Det biskoppelige tilsyn skulle også ændres ved Genforeningen. Fra 1667 til 1920 hørte Kegnæs under Slesvig bispestol, mens Als indtil 1809 hørte under Fyns stift. Fra 1809 til 1864 dannede Als sammen med Ærø sit eget bispedømme. Fra 1864 kom også Als under Slesvig stift, men beholdt dog som særbestemmelse at børn efter gammel dansk skik kunne blive konfirmeret, når de var 14 år. Dette gjaldt dog ikke Kegnæs, som fulgte de tyske bestemmelser frem til 1920. Ved Genforeningen blev Ribebiskoppen Gabriel Koch midlertidigt konstitueret som biskop over ”de sønderjyske landsdele” indtil kirkerne i Sønderjylland i november 1922 blev delt mellem Ribe stift og det nyoprettede Haderslev stift. | ||