Dato

05 dec 2025

Tid

19:00 - 20:30

Julekoncert med Marie Carmen Koppel i Lysabild Kirke – Sydals

Oplev Danmarks ukronede souldronning Marie Carmen Koppel give sine traditionsrige julekoncerter når hun drager på juleturne i hele Danmark i 2025.
Kirker og spillesteder fyldes til bristepunktet med varm julestemning når Marie Carmen Koppel fortolker sine yndlings julesange som When you wish upon a star, White Christmas og Have Yourself a Merry Little Christmas.

Musikalsk bakkes sangerinden i år op af stjerne musikeren Steen Rasmussen på klaver og keyboards, og sangerinderne Molly Koppel og Amanda Lorentzen på kor.
Marie Carmen Koppel elsker julens sange, amerikanske carols og salmer, Hun tog for alvor den amerikanske jul til sig, da hun i to år boede i New York, og som den eneste hvide var gospelsanger i Fountain Church of Christ i Broooklyn. Julen har da også en ganske særlig plads i Marie Carmen Koppels hjerte. For hende rimer juletiden på nærhed, kærlighed og refleksion over tilværelsen. Det er en tid til at samles og at tænde lys i mørket. Julen handler om at dele de gode ting, nærvær og kærlighed med den der har mest brug for ekstra omsorg.
Musikken er for Marie Carmen Koppel noget af det bedste ved julen. Derfor inviterer hun igen i år inden for til sine traditionsrige julekoncerter.
Og det er blevet mange danskeres faste tradition at tage hul på julen til en af Maries velbesøgte julekoncerter rundt om i landet.
Marie Carmen Koppel har udgivet 2 julealbums “Have yourself a merry little Christmas” samt “When you wish upon a star”.
Derudover udgav hun julesangen ”Hope at Christmas time” skrevet sammen med Steen Rasmussen.

Hun glæder sig til at byde alle indenfor til sine julekoncerter som med garanti bringer julestemningen med sig.

Link til billet:

https://www.place2book.com/da/sw2/sales/7m9nplgiak

 

Scroll to Top