Kegnæs Sogn

Menigheden:

Antallet af folkekirkemedlemmer på Kegnæs er 519. Der er altså tale om et (meget) lille sogn. Ikke desto mindre ligger den gennemsnitlige deltagelse i gudstjenesterne på ca. 40 (antallet af kirkegæn­gere divideret med antallet af gudstjenester i årets løb). Der er altså tale om en menighed præget af en stærk tradition for kirkegang.

Menigheden bærer nok præg af IM, men i al almindelighed er der tale om det, som biskop Linde­gaard kaldte god, gammeldags kirkelighed; og som et menighedsrådsmedlem engang sagde til mig, da vi diskuterede den kirkelige retning i sognet: Vi er altid parate til at lade os lede af vores præst.

Det er ganske tydeligt, at menigheden er stærkt bevidst om at være kirke. Der er to bibelkredse i sognet. En for de ældre, som sognepræsten er med i, og en for de yngre, som de selv står for. Den sidste er især præget af mennesker med tilknytning til KFUM/K.

Selv om de to bibelkredse i almindelighed kører hver for sig, sker det alligevel med mellemrum, at de finder sammen til fælles aftener om foredrag o.l. I øvrigt skiftes de to bibelkredse til at arrange­re kirkekaffe efter gudstjenesten den anden søndag i måneden. På den måde søger man at skabe en fast kontakt til nytilflyttede samt andre, der ikke er så faste i deres kirkegang.

Gudstjenester:

Gudstjenesterne er som nævnt velbesøgte og stærkt præget af at bære menighedens gudstjenestetra­dition. Vi har ingen kirkesanger, men menigheden er selv så godt inde i liturgien, at det ikke ople­ves som et savn. Menigheden er meget sangglad og holder meget af at lære nye salmer; derfor er traditionsbundetheden i virkeligheden meget levende, fordi man gerne vil give troen og salmesan­gen udtryk i moderne sprog og melodier. Her er i egentligste forstand tale om en levende og forny­ende tradition.

Nadveren betyder meget i menighedens gudstjenestetradition. Da vi for nogle år siden fik fælles or­ganist med Hørup sogn og derfor gik over til skiftende gudstjenestetider kl. 9.30 og 11.00, lod jeg i første omgang nadveren udgå af den tidlige gudstjeneste. Det var menigheden ikke tilfreds med, for så var der kun nadver to gange om måneden, og det var for lidt. Man ville hellere have kortere salmer og kortere prædiken og så beholde nadveren ved de tidlige gudstjenester – og sådan blev det.

I øvrigt betød ansættelsen af Karsten Munk som organist på Kegnæs, at der blev oprettet et kor af frivillige, der flere gange i løbet af året har medvirket til gudstjenesterne.

Gudstjenesterne er i øvrigt besøgt af alle aldersgrupper, så selv om vi ca. en gang om måneden har en familiegudstjeneste, hvor salmer og prædiken specielt er rettet imod børnene, betyder det ikke, at der er færre børn til de øvrige gudstjenester. (Der findes poser med tegnegrej, læsestof og kramme­dyr til børnene). Vi har også en månedlig aftensgudstjeneste i stedet for en gudstjeneste kl. 9.30. Også her holder vi fast ved menighedens egen gudstjenestetradition, men har desuden indlagt Kyrie og Gloria (bortset fra advent og faste), og det fungerer udmærket.

Ved dåb modtager dåbsbarnet dåbsbibel og dåbslys.

Det er i øvrigt blevet en tradition, at en gruppe i menigheden selv læser ind- og udgangsbøn.

Kirkeåret indledes fast med en lysfest, 1. søndag i Advent kl. 14.00, hvor sognets børn går samlet ind i kirken med et tændt lys i hånden mens der synges ”Her kommer Jesus dine små”. Man kunne tro, at det ville virke som kitch, men tværtimod.

Konfirmation holdes Palmesøndag, lige som guldkonfirmationene altid foregår 2. påskedag. Ved sammenkomsten efter guldkonfirmationen er det tradition at synge en sang til guldkonfirman­derne, som min forgænger Jef Beck har skrevet.

2. pinsedag har sognene i den gamle Sydals kommune lavet en fælles friluftsgudstjeneste i nærhe­den af Vibæk. Dette passer fint for dem fra Kegnæs, hvor bibelkredsene i forvejen plejede at lave en fælles udflugt denne dag.

For nogle år siden kom en af de unge landmandskoner med den ide, at man burde fejre høstgudstjenesten ude på marken. Så de sidste 3 år er der blevet bygget en halmkirke på en mark i nærheden af kirken; spejderne har sørget for kors m.m., der er blevet tappet strøm fra et nabohus, der pyntes op, bages og brygges kaffe. Menigheden møder med stole at sidde på. Ved høstgudstjenesten er der offergang, og det indsamlede beløb fordeles mellem Kirkens Korshær og Optagelseshjem­met Møldrup. I øvrigt den eneste ordinære indsamling i sognet, der derudover lader klingpungen gå rundt ved hver gudstjeneste. Den ind­bringer ikke desto mindre ca. 5.000 kr., som går til ungdoms- og børnearbejde på Kegnæs.

Det er også blevet en tradition at spejderne stort set på egen hånd arrangerer BUSK-gudstjenesten.

Kirkelige handlinger:

Der ringes med kirkens klokker i forbindelse med dødsfald, ligesom der næsten altid er udsyngning.

Arrangementer i kirken:

Kirkekoncerterne er altid meget velbesøgte, og der har f.eks. udviklet sig en tradition med advents­koncert med Danebodkoret, og efter koncerten sørger menighedsrådet for gløgg og klejner. I de­cember laver Kegnæs Friskole krybbespil og Lucia.

Nogle beboere har for et par år siden ytret ønske om en Hubertusmesse, så en sådan har vi holdt et par gange primært i koncertmæssigt regi med medvirken af jagthornsblæsere.

IM har gennem de fleste år holdt kirkedage i kirken med efterfølgende møde i præstegården, der ved sådanne lejligheder fungerer som sognegård.

Menighedsudflugter:

Da jeg kom til Kegnæs, blev der hvert år holdt en udflugt for sognets ældre. I de seneste år er det blevet ændret, så der nu hvert andet år holdes en udflugt for alle i sognet. Børn, voksne og gamle deltager.

Salmesangsaftener:

Vi har i en række år haft salmesangsaftener i præstegården. Og da forslaget til den ny salmebog kom, brugte vi en sæson til at behandle det. Arbejde med de ny salmer og de gamle salmer, der blev ført tilbage til deres oprindelige form, vurdere dem og de salmer, der gik ud.

Studiekredse:

I de tolv år, jeg har været præst på Kegnæs, har der stort set hver vinter været holdt studiekreds i præstegården. Af emner kan nævnes Luther, trosbekendelsernes historie, Da Vinci mysteriet, Gnosticisme og forholdet mellem stat og kirke.